Samsung kommer med en Light-udgave af Note 3
Vi har tidligere fortalt, at Samsung arbejder på en Light-version af deres uhyre populære Galaxy Note 3 phablet.
Rygterne tager nu til, da produkt-navn for den kommende Light-version, ser ud til at være lækket på Twitter. Det skriver gsmarena.com.
Tweet fra @SamMobile viser nemlig at LTE versionen af den kommende Samsung Galaxy Note 3 Light vil hedde SM-N7505. Det interessante ved det er, at LTE versionen af den nuværende Samsung Galaxy Note 3 hedder N9005. Det er i den forbindelse også næsten med garanti, at vi kan sige, at versionen uden LTE-kompatibilitet vil hedde N7500.
Indtil videre melder rygterne desværre ikke om speifikationer på de kommende enheder, men Mobilsiden.dk følger naturligvis sagen.
Kilde: gsmarena.com