Google Nexus 5 by LG – pris og tilgængelighed
Samarbejdet mellem Google og LG har endnu engang båret frugt, i går blev efterfølgeren til Nexus 4 præsenteret, navnet er ikke overraskende Nexus 5. Modsat manges forventning, så blev telefonen ikke præsenteret under noget stort event, men blot ved udsendelsen af en pressemeddelelse.
– Android 4.4 KitKat og Nexus 5 er officiel
Nexus 5 er den første telefon, som kommer i handlen med Android 4.4 KitKat. Og den kommer allerede i de danske butikker i midten af november måned. Det oplyser LG Nordic på deres Twitter-profil, samt i en netop udsendt pressemeddelelse.
Prisen forventes at blive omkring 4.000 kroner uden abonnement og telefonen kommer blandt andet i handlen hos Telia, TDC, 3, Telmore, Call me og Elgiganten.
