Reklamer muligvis på vej til Gmail Android app

Det tyder kraftigt på at Google har planer om snarligt at introducere reklamer i Gmail-applikationen til Android.

Apps og sociale medier

Brugere af Androids Gmail applikation har indtil videre set sig fri for påtrængende reklamer, men en gennemgang af seneste applikations-fil (APK) foretaget af Android Police peger i retning af at det snart kan ændre sig.

Begravet i programmet er der et nyt bibliotek kaldet “ads” sammen med beskeder, funktioner og klasser det nævner reklamer. Desuden leder funktionen “ShowAdPreferenceManager()” brugeren direkte til sin egen personlige side for annonce-indstillinger på ens Google konto.

Præcis hvordan reklamerne vises vides ikke, men det tyder i hvert fald kraftigt på at vi snart skal til at tolerere reklamer i Gmail applikationen.