Netflix: Forventer ikke konsekvenser for TV-branchen

Netflix har kæmpe succes i Danmark, men streamingtjenesten selv forventer ikke, at det vil få konsekvenser for TV-branchen.

Netflix: Forventer ikke konsekvenser for TV-branchen

Netflix mener ikke, at den danske TV-branche skal frygte Film- og TV-streamingtjenesten. Men går vi bare et år tilbage så var det småt med store streamingtjenester med film og tv-serier i Danmark, siden da har Netflix har stor succes.

Ifølge en undersøgelse foretaget af YouGov, så har omkring 400.000 danske husstande et Netflix-abonnement. Netflix vil ikke selv ud med oplysninger om hvor mange abonnementer der er. Eksperter har ellers forudsagt, at det vil skabe store ændringer i tv-markedet. Det skriver dr.dk.

Men Reed Hastings, som er administrerende direktør i Netflix, mener ikke de danske tv-stationer har noget at frygte.

 – ”Vi har været i Storbritannien længe, og der har vi et godt samarbejde med BBC, som gør os til en af BBCs største salgsgeneratorer,” lyd det fra Reed Hastings.

Reed Hastings fortæller også, at Netflix i samarbejde med BBC hjælper til med, at sende deres tv-serier ud til de mere end 40 lande, der nu tilbyder streamingtjenesten.

 – “Faktisk ser vi ikke de traditionelle tv-stationer som konkurrenter. Hvis man kigger på seertal for tv-kanalerne i USA og Storbritannien, så går de faktisk op mange steder både i primetime, men også for kanalernes egne streamingtjenester. Så markedet bliver bare større,” siger Netflix’ vicedirektør for indhold, Kelly Merryman.

I USA abonnerer 1 ud af 3 husstande nu på Netflix, hvor de dog har været siden 1997. De nordiske lande har taget tjenesten hurtigere til sig end andre lande, hvilket blandt andet skyldes den hurtigere og bedre internetforbindelse.

Netflix har i USA 30 millioner kunder og ud over det er der omkring 7 millioner husstande, som har et Netflix-abonnement. Herhjemme er det primært tv-serier og comedy, som trækker mange seere.