JOBS har dansk premiere i dag – filmen om Steve Jobs
Filmen ”JOBS” om Apple-stifteren Steve Jobs har i dag dansk premiere, og er en film der henvender sig til mange – ikke kun Apple-fanatikere, men også for iværksættere, ledere og generelt teknisk interesserede personer.
– Se biograftraileren til Steve Jobs-filmen
Filmen viser hvilket fantastisk, fascinerede, skræmmende, irriterende menneske Steve Jobs var, samt hvordan han havde evnen til at tro på sine egne idéer på en måde ikke mange kan/gør.
– Steve Jobs spillefilm er en realitet
Uanset hvordan man vender og drejer det, så forvandlede Steve Jobs vores adgang og holdning til teknologi, ligesom han gjorde ting mulige selv når andre troede det var umuligt. Teknik blev til følelser, hvilket i dag er en af grundende til Apple fortsat har et af verdens stærkeste brands.
Selvom Steve Jobs er meget mere end Apple, så er det her hovedvægten er lagt og der springes hurtigt over hans opvækst hos plejeforældrene, hans hippieperiode og mange forhold til kvinder.
Ligesom filmen heller ikke kommer ind på Pixar, iPhone og iPad og afslutningen på hans alt for tidlige død. Filmen starter og slutter med introduktionen af den første iPod tilbage i 2001.
Det er Ashton Kutcher, som spiller Steve Jobs, hvilket han gør forbavsende. Den naturlige interesse for en kreativ teknologisk verden er dog heller ikke langt fra Ashtons egen hverdag, hvor han blandt andet har haft investeret i virksomheder såsom Skype og Foursquare, samt været kreativ direktør for Ooma.
Arbejdet til filmen bød også på en streng vegetar-diæt, hvor Ashton Kutcher tabte sig 10 kilo for at ligne Steve Jobs endnu mere. Men selv talemåder, hans bevægelser og specielle måde at gå på har Ashton Kutcher fået lært for at komme så tæt på ”guruen” som muligt.
JOBS-filmen har premiere i de danske biografer i dag, torsdag den 5. september 2013.
Seneste nyt om Steve Jobs
Temaet døde ikke med det første redaktionelle stik. mobilsiden fulgte op på historien. Efterfølgende d. 4/1/2013 bragte vi nyheden om Steve Jobs film klar til offentligheden i april – Du kan læse det videre forløb her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Steve Jobs..