Smartphonen bruges mest i hjemmet

Vi er blevet mobile som aldrig før med smartphonen. Alligevel anvendes den mest derhjemme.

Smartphonen bruges mest i hjemmet

Selvom vi har adgang til alverdens informationer uanset hvor vi er på kloden, blot ved at tage smartphonen op af lommen, er det stadig i hjemmet hvor den smarte lommeenhed anvendes mest. Det viser en undersøgelse analysebureauet Cint har lavet for Eniro.

Tallene viser, at 65 procent af de danske smartphone-ejere, oftest surfer eller bruger applikationer fra de mobile enheder, i hjemmet.

Omkring 29 procent er online i den kollektive trafik, mens 13 procent surfer på nettet eller anvender applikationer via smartphones og tablet, på jobbet.

Det er kun 13 procent der slår tiden ihjel med mobilen mens der ventes i en kø.

Undersøgelsen Mobiløkonomien 2013 er foretaget i Norge, Sverige og Danmark i december 2012 blandt 1.000 respondenter over 18 år, fra hvert land. Tallene i denne artikel, baserer sig på danske forhold.