Telenor er landet i en kæmpe Facebook-storm

En bruger har på Facebook ytret sig om kundeservicen hos Telenor, hvilket har affødt et sandt drama for selskabet.

Telenor er landet i en kæmpe Facebook-storm

Telenor er landet i en stærk modvind på deres Facebook-side, efter en kunde har indgivet en klage via det sociale medie.

Klagen kommer fra en Anders Brinkman, der har oplevet det han selv kalder “en kundeservice under alt kritik”.

Anders har været kunde hos Telenor gennem en periode, hvor han har oplevet massivt bøvl med betaling af hans regninger. 

Ifølge Anders Brinkman drejer sagens kerne sig om, at Telenor ikke har kunne finde ud af, at tilmelde hans regninger til NETS (tidligere PBS).

Det har betydet, at Anders hver gang har måtte betale 50 kroner for at kunne betale sin regning, og samtidig har måtte tage fat i Telenors kundeservice, og bede dem tilmelde hans regninger til NETS.

Ud over dette har Telenor udsendt rykkere for manglende betalinger, men ifølge Anders Brinkman, har han ingen regninger modtaget. 

Samtidig har hans kæreste haft det omvendte problem. Her Telenor ikke kunne finde ud af at stoppe betalinger via NETS, efter endt abonnement hos selskabet.

Telenor Kritik
Her ses Ander Brinkmans opslag på Facebook

Massiv Facebook kritik

Efter Anders har lagt sin klage op på Facebook sker der noget Telenor aldrig har oplevet før, nemlig en massiv kommentarstrøm på kundens opslag.

Lidt over 24 timer klagen kom på Facebook, er hans opslag blevet kommenteret af andre Facebook-brugere og Telenor kunder, mere end 2.300 gange og over 23.000 personer har trykket “syntes godt om”. 

Comon.dk har været i kontakt med Telenor, og spurgt til den massive feedback der har været.

– “Det er klart, at vi undrer os lidt over omfanget. Det er ikke noget, som vi tidligere har set, og derfor tager vi naturligvis også sagen alvorligt”, siger Telenor til Comon.dk.

Telenors beklager fejlene

Overfor Comon.dk beklager Telenor den oplevelse Anders Brinkman har haft, og erkender, at fejlen ligger hos dem.

– “Det er klart, at vi i den konkrete sag har begået fejl, og det beklager vi, og det har vi også gjort over for kunden. Så sagen er, så vidt jeg har forstået, blevet opklaret og løst,” siger Tom Lehn-Christiansen, kommunikationrådgiver hos Telenor, til Comon.

Telenor vil nu gennemgå alle reaktionerne der har været på Facebook, samt undersøge om den store kritik skal give anledning til ændringer i selskabets kundeservice. 

– “Vi vil blandt andet kigge på om, der er nogle processer i forhold til vores regninger, der skal justeres på”, fortæller Telenor.

Du kan læse Ander Brinkmans opslag på Facebook her, samt læse Telenors Facebook reaktion her

Opdatering:

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. mobilsiden fulgte op på sagen. 21/6/2012 kørte vi nyheden om Telenor får tocifret million-erstatning fra TDCKlik her og læs videre.. Seneste nyt om emnet kan du finde her.