Google Play Music får større opdatering
Artiklen er opdateret 13:30
Google Play Music har ikke altid været tilgængelig herhjemme, men det er den sidenhen blevet, som alternativ musikafspiller til Android enheder.
Tjenesten lader dig, udover at afspille musik, også uploade 20.000 af dine egne sange til din Google Music konto, hvorefter alle dine musiknumre ligger i ”skyen”.
Dog er denne funktion kun tilgængelig for amerikanske brugere.
Applikationen har netop fået en opdatering til Android, hvor den har fået en række ændringer i blandt andet brugerfladen, der på nogle områder er blevet mere Google+ agtig, med swipe-navigering.
Album-view er også opdateret til at vise meget større billeder af albumcovers, hvilet får det til at se mere lækkert ud.
Derudover er der kommet ændringer til applikationens widget, der nu kan vise større coverbilleder, og så har Play Music fået en overhaling på hastigheden, så den kører mere flydende og let.
Hent Google Play Music i gratis i dag via Google Play butikken.
Opdateret: Vi har desværre fejlfortolket Google, og Google Music er derfor stadig ikke tilgængelig i Danmark.
Der findes dog en ganske udmærket guide her, som du kan følge og bruge for at få adgang til Google Play Music i Danmark.