Google+ er klar til tablets og iPads

Google har netop givet deres applikation Google+ en makeover, og tilpasset den til de større skærme på tablets.

Google+ er klar til tablets og iPads

Det sociale netværk Google+ har fornylig fået en makeover, som var meget tiltænkt smartphones. Men det har netop ændret sig, for Google har netop annonceret, at deres applikation er optimeret til Android tablets og iPad.

Der er nu en hel ny måde at navigere rundt på, og med i applikationen er Hangout video chats også tilpasset til de større skærme i en landskabsvenlig visning. Har du Den nye iPad vil den drage fordel af hver enkelt pixel på Retina skærmen.

Android brugere kan allerede nu opdatere, iPad-brugere skal vente lidt endnu, der meldes om at opdateringen er på vej snart.

Google+ har mere end 250 millioner brugere, dog er det kun omkring 150 millioner af disse der er aktive.

Størstedelen af de besøgende på Google+ kommer fra den mobile applikation fremfor den almindelige hjemmeside på computeren.