Qualcomm skal drive Windows Phone 8
Nokia, Samsung, HTC og Huawei vil være de første store samarbejdspartnere i udbredelsen af Windows Phone 8 enheder.
Drivkraften i disse enheder har indtil nu været ukendt. Men under gårsdagens offentliggørelse af Windows Phone 8 blev det annonceret, at Qualcomm kommer til at drive disse fire producenters enheder.
Processortypen fra Qualcomm bliver en dual-core, hvilken præcis er endnu uvist, men flere medier spekulerer i at det bliver deres flagskib, Qualcomm S4.
– Video: Så sej er den nye startskærm i Windows Phone 8
Dog er der en hvis usikkerhed i dette gæt, da HTC lige nu har problemer med den selv samme processor. Qualcomm kan ganske simpelt ikke følge med efterspørgslen på processoren, hvilket har betydet at HTC har måtte bruge en ældre processor i sin HTC One S.