Jeg tog fejl omkring iPhone 5 og iPad
Sidste mandag, 11. juni, åbnede Apple WWDC i San Fransisco, men det blev uden præsentationen af nye mobilprodukter.
Det lå ellers i kortene, at det godt kunne ske, da både iPhone 3G, 3GS og iPhone 4, blev officielle ved WWDC-eventen i henholdsvis 2008, 2009 og 2010.
– Jeg tror iPhone 5 kommer i aften
Men det tyder på, at Apple har lagt en ny strategi for produktlanceringer. iPhone 4S blev nemlig officiel den 4. oktober 2011, og faldt altså uden for mønstret.
Dermed er det næste frie gæt, tilsyneladende, at den næste iPhone bliver afsløret omkring den 2. oktober 2012. Blot et vildt gæt.
Jeg gættede også forkert på en 4G LTE-version af Den Nye iPad, hvilket heller ikke skete. Nå men, jeg tror nu stadig at Apple har et sådant produkt i støbeskeen.
Jeg indrømmer at mit gæt ikke holdt. Men sådan er det jo. Omvendt, var det sket, så var jeg nok den eneste i verden, der havde ramt rigtigt, hvilket jo havde været monster fedt.
Apple havde i stedet valgt at lægge det meste af deres fokus, ved WWDC 2012, på de nye Macbooks, samt opdateringen af iOS-systemet til iOS 6, der udkommer til efteråret.
– iOS 6 – alt om den nye software
– Seks features du kan glæde dig til i iOS 6
Hvad er navnet?
Jeg er begyndt at tænke over, at den næste iPhone nok ikke kommer til at hedde ”iPhone 5”, da det reelt set, ikke er den femte smartphone fra Apple, men den sjette.
Som jeg ser det, kan Apple heller ikke gå på ”iPhone 6”, da der så vil mangle en iPhone i serien, hvilket ikke vil give mening.
Så hvad er navnet på den næste iPhone? ”Den Nye iPhone” / ”The New iPhone”? Eller bare ”iPhone”, som den første i 2007?
En mulighed kunne være et efternavn, som ”iPhone Extra”, ”iPhone Pro” eller ”iPhone Air”.
Som altid giver tiden svar. Men kom da gerne med dit bud også, i kommentarfeltet herunder.