Siri indtager iPad med iOS 6
Til efteråret bliver det muligt at snakke til sin iPad. En af nyheder i det kommende iOS-styresystem bliver således, at Siri overføres til den populære tablet i stedet for at være forbeholdt iPhone 4S, skriver 9to5mac.com.
Flere kilder fortæller til sitet, at alle Siri-funktioner – bortset fra telefonopkald – vil være en del af iPad-oplevelsen, når iOS 6 bliver frigivet.
iPad’ens skærm på 9,7″ gør dog, at designet vil blive anderledes ens på iPhone 4S – ganske som det er tilfældet med notifikationscentret. 9to5mac.com har kreeret ovenstående billede for at demonstrere kildernes oplysninger.
Apple har efter sigende testet Siri på både iPad 2 og den nye iPad, men det er ikke blevet bekræftet, om tilføjelsen vil gælde begge modeller. Flere kilder fortæller, at det højst sandsynligt kun bliver den nye iPad.