Sony Ericsson får Android 4.0 til marts – formentlig
Sony Ericsson har tidligere lovet Ice Cream Sandwich-opdateringer (Android 4.0) i løbet af 2012, men nu kan vi formentlig komme det lidt nærmere.
Ifølge mobil.se har Sony Ericssons italienske marketingsdirektør, Maurizio De Palma, svaret på spørgsmål via selskabets Facebook-side, og det har blandt andet inkluderet en prognose for 4.0-opdateringen.
Han vurderer således, at den “burde komme til marts”.
Historien melder ikke noget om konkrete modeller, men Sony Ericsson har tidligere udtalt, at alle produkter, der er blevet frigivet i 2011, vil kunne opdateres.