DR snart klar med mobilstreaming
Som vi tidligere har skrevet, så er Danmarks Radio på vej med en løsning på streaming til mobiltelefoner og tablet. Nu er løsningen i HTML5 næsten klar, og den vil blive frigivet som offentlig beta i december. Det skriver comon.dk.
Siden DR valgte at lukke en “konkurrerende tjeneste” med navnet DRvideo.dk så har brugere af mobiltelefoner og tablet kigget langt efter DRs videotjenester – med mindre de har brugt podcasting eller streamet via det strømsugende flashformat.
Men nu sker der må endelig noget, hvis man skal tror Mikkel Pagh, kreativ leder i DR TV interaktiv.
– “Vi har en prototype, der er færdig. Jeg er selvfølgelig bange for at love ting, men vi håber på at komme ud med en offentlig beta omkring den 1. december,” udtaler Mikkel Pagh til comon.dk og forsætter:
– “I første omgang er det vores plan, at lancere en offentlig beta til iPhone, for det er de streams, vi har lettest ved at lave. Hurtigst muligt derefter til Android”.
I første omgang frigiver DR kun en version til iPhone, da alle iOS enheder kan bruge videoformatet H.264 og protokollen HLS (http live streaming). Da ikke alle Android telefoner understøtter disse to formater, så arbejder DR samtidig på en speciel Android version der vil benytte rtsp (Real-Time Streaming Protocol).
På Mobilsiden.dk synes vi det er dejligt, der endelig sker noget med DR TV på mobil- og tabletområdet.
Det er dog desværre ikke første gang, at DR udtaler de er næsten klar, så vi afventer dog lige og ser om vi er heldige det sker den 1. december.