Sony nedjusterer forventninger til årets smartphone salg
Ikoniske Sony kæmper en brav kamp med salget af smartphones. Faktisk går det så dårligt at producenten nu må nedjusterer det forventede salg af smartphones for 2018.
Sony som helhed klarer sig til gengæld over forventningerne, hvorfor deres forventede samlede indtjening er blevet opjusteret. Det er primært deres afdelinger med Playstation og komponenter, der trækker det store læs.
Test: Sony Xperia XZ3 – En værdig konkurrent
Primært i Europa, Latinamerika og Mellemøsten er Sonys smartphone salg faldende. Fra april til juni solgte Sony kun 2 millioner smartphones. Fra juli til september går det endnu mere ned ad bakke, for elektronikgiganten sælger kun 1,6 millioner mobiltelefoner. Det er halv så mange som samme periode sidste år.

Det dårlige salg betyder nu at Sony nedjusterer forventninger til årets smartphone salg. Producenten havde forventet at sælge 9 millioner enheder, men må nu nøjes med 7 millioner.
Sony har ellers forsøgt at forny sig med den seneste mobile satsning, Sony Xperia XZ3. Et nyt design, ny skærm, bedre lyd og en god softwareoplevelse. Men det ser ud til at være svært at vende skuden.
Læs også: Samsung præsenterer dårligste kvartalsregnskab i Kina nogensinde