Begrænset interesse for HTCs Facebook-mobil

HTC ChaCha er ikke velkommen hos alle teleselskaberne. Se her, hvem der tager ChaCha ind, og hvem der ikke vil danse med ChaCha.

Begrænset interesse for HTCs Facebook-mobil

HTC præsenterede i februar to Facebook-mobiler, ChaCha og Salsa, men ikke begge telefoner kom over barren til det danske marked.

Det gjorde kun HTC ChaCha.

Men ikke alle teleselskaber er lige begrejstrede for ChaCha.

Facebook-mobilen med det fulde fysiske tastatur og en dedikeret Facebook-knap får nemlig kun lov at komme ind i varmen hos to af landets fire store teleselskaber.

En stor del af en mobils succes afhænger af, om teleselskaberne tager den ind, idet 68 procent af alle mobiler sælges gennem operatørerne.

Halvdelen af teleselskaberne byder ikke op til dans

Hos Telenor og 3 er ChaCha ikke velkommen.

-”Vi kan ikke tage alle HTCs produkter ind, og vi tror ikke Facebook-funktionen er nok til at sælge mobilen, som samtidig har en meget anderledes formfaktor, end vores kunder efterspørger,” siger 3’s kommunikationsmedarbejder, Mette Christiansen til Mobilsiden.dk.

Hos TDC kommer HTC ChaCha på hylderne i uge 23, og også Telia får ChaCha i butikkerne i juni.

Prisen på ChaCha ligger ikke fast hos nogle af de to teleselskaber, men kommer til at ligge omkring 2500 kroner.

Hør HTCs danske dirktør fortælle om ChaCha: