iPhone 3GS – del 2 (produkttest)
De største ændringer i iPhone 3GS er i processoren og softwaren, hvilket vi vil se nærmere på her i del to.
Læs også:
Hurtigere processor
Rent teknisk er den nye iPhone 3G S blevet dobbelt så hurtig som forgængeren, hvilket tydeligt mærkes når man går på nettet, spiller eller benytter de forskellige applikationer. Og sammenlignet med iPhone generation ét er forskellen helt tydelig, og kommer virkelig til sin ret.
Når du navigerer rundt i menuerne og de forskellige programmer mærkes hurtigheden i den nye processor kraftigt. Surfes der rundt på nettet åbner siderne hurtigt og uden problemer, både over mobilnettet og via WiFi.
Mobilforbindelsen er i iPhone 3G S opdateret til Turbo 3G (HSDPA), hvilket giver en downloadhastighed på op til 7,2 mbps. Dette fungerer rigtig godt, men burde måske allerede have været i sidste års model, da mange af de konkurrerende smartphones allerede der havde HSDPA indbygget som standard.
Internet er stadig i særklasse
Apple har sat helt nye standarder for, hvordan internetoplevelsen skal være på en mobiltelefon.
Med Safari-browseren i iPhone behøver man ikke kun holde sig til de specielt mobiltilpassede websites. Komplette hjemmesider åbner let og man glemmer tit, at det er en mobilskærm man surfer på.
Browseren understøtter ikke Flash men har dog alligevel mulighed for at vise nogle af de Flash-baserede detaljer som mange websites indeholder.
Møder du en side, hvor der er indlejret en Youtube-video, afspilles denne i Youtube-afspilleren på mobilen så snart man klikker på den. Køres der på 3G / Turbo 3G reduceres kvaliteten for at spare datamængde – men ved brug af trådløst netværk, fremstår videoen i sin fulde kvalitet.
Browserens “multi-touch”-funktion gør det muligt at forstørre eller formindske indhold, blot til at ‘trække i skærmbilledet’ med to fingre. Desværre skalerer iPhonen ikke websiten og du skal altså scrolle fra side til side når zoom er aktiveret.
Det er helt vildt så smidigt siderne fungerer på iPhone 3G S. Her kunne de fleste andre mobilproducenter lære rigtig meget.
Den mobil som kommer tættest på Apples internetoplevelse er Magic fra HTC.
Kort og kompasfunktion
Noget af det nye i iPhone 3G S er det indbyggede kompas, hvilket sammen med Google Maps er en spændende detalje.
Google Maps orienterer sig alt efter hvordan telefonen vender, hvilket gør det er slut med at gå den forkerte vej.
Google Maps erstatter ikke en GPS, men fungerer rigtig godt, og rigtigt hurtigt på den nye iPhone 3G S.
Man kan også vælge hvilken transportform man benytter (køre eller gå).
Kort og kompasfunktionen giver brugeren en rigtig god oplevelse, og viser igen Apple er gode til at få programmerne til at spille sammen. Vendes telefonen kan du få kortet vist oppe fra eller fra siden af. Dette giver en rigtig god effekt.
Og mon ikke Apple finder på nye programmer hvor dette også kan komme til sin ret, foruden i Google Maps.
Vi tester videre på iPhone 3G S og er snart klar med del 3.
Læs også:
Test af iPhone 3G S – del 1
Test af iPhone 3GS – del 3
Sidste tilføjelse til sagen
Historien har udviklet sig. Siden vi publicerede artiklen er der kommet mere til historien. mobilsiden har bragt sagen videre. 28/7/2009 fulgte vi op med en ny vinkel på temaet De bedste studie-mobiler – Følg det videre forløb her. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.