Gode aktiviteter til efteråret: Escape room fysisk og på din smartphone
Efteråret har gjort sit indtog, og med sig bringer det både solskinsdage med blå himmel og grå regnvejrsdage. Begge kalder på aktiviteter.
På de kolde dage, hvor du mest af alt har lyst til at blive under dynen, gælder det om at finde på nogle sjove aktiviteter, som gør dagen lidt mindre trist. Hent for eksempel en af de mange escape room-apps, som er garant for timevis af sjov.
Af populære escape room-applikationer kan vi blandt andet nævne The Room, The Birdcage og Rime, som alle tre findes til både iOS og Android. De fleste brugere finder The Birdcage en smule lettere end de andre to spil, og det er således også et godt valg, hvis du er på udkig efter et escape room-spil, der også egner sig til børn.
Med en escape room-app til din smartphone får du stimuleret de små grå på sjov og underholdende vis, og du kan spille både alene og sammen med familie eller venner. Perfekt til en regnvejrsdag.
Oplevelser i Danmark for både børn og voksne
Er det ikke nok at slippe ud af tricky escape rooms på din telefon, er det heldigt, at der også er masser af fysiske escape rooms rundt omkring i landet.
Leder du efter oplevelser og aktiviteter i Danmark, du kan kaste dig over, selvom vejret umiddelbart er imod dig, er et escape room det oplagte valg. Det er en god og anderledes indendørs oplevelse for hele familien. Så kan I gemme de udendørs aktiviteter til de dage, hvor vejret faktisk arter sig.
Mangler du andre idéer til aktiviteter til regnvejrsdage? Hvis vi blot skal nævne et lille udpluk, kan du for eksempel overveje et museumsbesøg, smykkekursus eller måske en ølsmagning.
Leder du efter romantiske oplevelser for to, er spa, massage eller måske et dansekursus oplagte idéer. Af aktiviteter for to kan man selvfølgelig også nævne alverdens former for kulinariske oplevelser.
Søger du indendørs aktiviteter for børn, er flødebollekursus eller et besøg på et sjovt specialmuseum værd at overveje. Der er masser af idéer til oplevelser for børn såvel som voksne, så det er blot om at slippe kreativiteten løs og gå på opdagelse.
Se også: Priser på telefoner
Oplevelser for dig, der ikke er bange for regn
Er du af den overbevisning, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning? Så er der naturligvis også masser af sjove oplevelser udendørs, du kan kaste dig over hen over efteråret. Blandt andet findes der udendørs escape-oplevelser i mange af landets større byer.
Vil du ud af byen, kan vi anbefale, at du kaster et blik på de mange vandreruter, der findes i Danmark. Pak dit bedste liggeunderlag og din varmeste sovepose, og drag ud i naturen. På den måde vil du uden tvivl få dig nogle anderledes oplevelser.
Er du en rigtig outdoor-entusiast, kan du gå all in med mad på Trangia. Er du omvendt mere til at vandre end til at sove og kokkerere udendørs, kan du overveje at indlogere dig på din rute, så du går om dagen, men søger ly for natten.
Se også: Seneste advertorials