100 millioner europæere bruger 3G
Hvis du har en mobil med 3G, så er du langt fra den eneste. I slutningen af maj måned var der 101,5 millioner aktive 3G-enheder i Europa. Det er omkring 20 millioner flere end ved årsskiftet.
Det er lande som Sverige, Norge og Italien, der ligger helt i top i brugen af 3G-mobilenheder. Her er mere end 25 procent mobiltelefoner med 3G.
Tallene i undersøgelsen viser, at det ikke er samtaler der har øget væksten, men derimod et øget salg af datakort med 3G og Turbo 3G, som har ført til de stigende tal.