Googles Pixel 6a får Tensor-chip – kommer den til Danmark?

Google Pixel 6a bliver en meget kraftfuld telefon til en forholdsvis skarp pris og får 5 års opdateringer - men kommer den til Danmark? Se pris.

Googles Pixel 6a får Tensor-chip – kommer den til Danmark?

Vi har fået en god idé om, hvad vi kan forvente af Googles a-telefoner: Sidste års hardware til en meget lavere pris. Det gør sig også gældende med den nye Pixel 6a.

Telefonen er netop blevet lanceret på Googles I/O 2022-keynote og er drevet af Googles første “Tensor”- AI-chip, ligesom Pixel 6 og 6 Pro før den.

Har flere ligheder med Pixel 6

Den får en pris på 449 dollars, når den kommer på hylderne den 28. juli og den får ellers nogle ret gode opgraderinger. Prisen svarer til cirka 4.000 danske kroner.

For det første tilbyder Pixel 6a det samme unikke tofarvede kabinet som Pixel 6. Google har også skrumpet skærmen ned til 6,1 tommer, , hvor 5a havde en skærm på 6,34 tommer.

pixel 6a

Tensor-chip gør Pixel 6a kraftfuld

Det vigtigste er dog, at Googles Tensor-chip leverer alle de samme funktioner som de dyrere Pixels. Der er understøttelse af 5G, Titan M2-sikkerhed og nok hastighed til at drive komplekse opgaver. Ifølge Rick Osterloh, Googles SVP of Devices and Services, er Tensor-chippen en “big deal for en telefon til denne pris”.

Det er i hvert fald mere imponerende end de aldrende Snapdragon-chips, som telefoner i mellemklassen typisk kommer med. Pixel 6a har dobbelte bagkameraer med en 12 megapixel ultrawide-sensor ved siden af 12-megapixel-hovedkameraet. Den har stadig det samme 8 megapixel frontkamera som før – opgraderet software kan formentlig gøre selfies endnu bedre.

Pixel 6a kommer med en forbedret version af Googles Magic Eraser-fotoredigeringsværktøj, og dens Real Tone-funktion vil også bedre fange nuancerne i hudtoner.

Se også: Priser på Pixel-telefoner

5 års opgraderinger

Google siger, at Pixel 6a vil modtage fem års sikkerhedsopgraderinger, hvilket gør den til en solid investering, hvis du ikke har planer om at opgradere for ofte.

Den vil være tilgængelig i charcoal, chalk og salvie-etuier.

Kan Pixel 6a købes i Danmark?

Desværre er der intet nyt om, hvorvidt Google vil til at sælge sine Pixel-produkter i Danmark. Vi har spekuleret i, at det endelig snart ville ske efter en jobopslag gav forhåbninger om dette, men ind til videre er der altså intet nyt fra den front.