Ny, stor kameraopdatering på vej til Samsung Galaxy S24 Ultra

Samsung kom med en større kameraopdatering til hele Galaxy S24-serien i februar, og allerede i april får Galaxy S24 Ultra måske endnu en opdatering.

Ny, stor kameraopdatering på vej til Samsung Galaxy S24 Ultra

Samsung rullede en stor kameraopdatering ud til hele Galaxy S24-serien af smartphones i februar. Og der kan være mere på vej – i hvert fald til brugere af Samsungs absolutte topmobil, Galaxy S24 Ultra. Ifølge rygterne vil Samsung nemlig udrulle endnu en stor kameraopdatering til Galaxy S24 Ultra i løbet af april.

Se også: Hvilken telefon har det bedste kamera

Nyheden kommer fra den pålidelige Samsung-kilde Ice Universe. Ifølge kilden vil den store april-kameraopdatering indeholde forbedringer af hvidbalancen og billedkvaliteten ved brug af kamerasensorerne med telefotolinse. Det lyder ikke ligefrem som noget, der revolutionerer brugen af telefonen, men selv små forbedringer kan have stor effekt på brugen af kameraer, og det gælder nok også for Galaxy S24 Ultra.

Nyhederne i denne måneds marts-opdatering lader heller ikke til at være kæmpe store. Her vil der ifølge kilden komme en tilstand for mindreårige og nogle optimeringer.

Se også: Den bedste Samsung-telefon til prisen

Stor opdatering i februar – se nyhederne her

Den store kameraopdatering, som Samsung rullede ud i februar, kom med en række forbedringer til S24-serien. Her var der dog også enkelte opdateringer, som kun kom til Galaxy S24 Ultra.

  • Lysere billeder med baggrundslys: Telefonen tager nu bedre billeder af motiver i modlys/baggrundslys.
  • *Skarpere tekstzoom: Kameraet bliver bedre til at tage tydelige billeder af tekst – også når du zoomer ind.
  • *Superjævn video: Fanger video med bedre klarhed og detaljer med hovedkameraet.
  • *Forbedret indendørs portrætfoto: Gør skyggeområder lysere, men fanger stadig ansigtet skarpt.
  • Madtilstand Fiesta: En fest med kameraet, der får farverne til at springe i øjnene og giver bedre, mere saftige madfotos.
  • Night Mode Magic: Skal give forbedret mætning og hvidbalance, så natbilleder ser mere naturlige ud.
  • DNG Gallery Zoom: Du kan gennemse dine fotos og se flere detaljer med forbedret billedkvalitet, når du zoomer ind på fotos i Expert RAW-appen.
  • *Action Heroes: Du får skarpere fokus og forbedrede detaljer, når du fanger motiver i bevægelse.
  • *Subjects Shine: Ligesom madtilstanden Fiesta, får denne funktion både mennesker, blomster og alt muligt andet til af virke mere farverigt og livligt.

*Kun til Samsung Galaxy S24 Ultra

Se også: OnePlus 12 slår Samsung Galaxy S24 Ultra i test