OnePlus Nord 2 PAC-MAN Edition – sjovt bidrag

OnePlus Nord 2 i PAC-MAN-version er et sjovt og gennemført indslag i en mobilverden, der ellers kan være lidt ens og selvhøjtidelig.

En mobil med PAC-MAN-tema? Skulle det nu være interessant? Faktisk ja – det er i hvert fald den bedste gimmick-mobil til dato.

OnePlus er en af de mobilproducenter, der gerne samarbejder med andre virksomheder og brands. Vi har set samarbejde med McLaren, Star Wars og Harry Potter blandt andet. Med det nyeste samarbejde, der er mundet ud i en PAC-MAN-udgave af Nord 2, tager de lige skridtet videre.

Selve telefonen er hardware-mæssigt helt som den glimrende Nord 2, som vi var meget begejstrede for – læs vores store grundige test af OnePlus Nord 2.

PAC-MAN mobil spreder glæde

Bagsiden er sølvfarvet krydret med en gul PAC-MAN og de prikker, som man ser i det klassiske spil. Den sjove detalje er, at når det bliver mørkt, så lyser bagsiden op og det ser faktisk ret fedt ud. Det fungerer i samme stil som de stjerner, man havde klistret på loftet på ens børneværelse, der også lyste op.

nord 2 pacman

Se også: Test af OnePlus telefoner

Masser af software-sjov

Når man tænder telefonen, får man også et fuldbyrdet PAC-MAN-tema. Her finder man ikoner, dynamiske baggrunde, ringetoner samt flere easter eggs med direkte reference til det berømte spil.

Når man låser op med fingeren, vises PAC-MAN figurerer grafisk og når man sætter opladeren i, ser man den berømte PAC-Man-figur ”spise” løs af strømmen. Endelig er der selvfølgelig også et PAC-MAN-spil med. Spillet er egentlig ikke så sjovt i sig selv, det er faktisk de andre ting, der gør telefonen sjov og interessant.

OnePlus Nord 2 x PAC-MAN Edition kommer desuden med en “holder” af kopi-Lego med populære karakterer fra arkadeklassikeren.

OnePlus siger selv, at mobilen formentlig er mest målrettet folk, der var børn i 80’erne. Det er ikke sikkert, det er sådan i virkeligheden. I hvert fald var begge mine børn på 12 og 9 år fyr og flamme, da de legede med telefonen og de vil nu spare op til den…

Som nævnt er OnePlus ivrige efter at samarbejde med andre brands til at lave unikke telefoner. Vi har dog også set andre eksempler gennem tiderne på den type samarbejde, for eksempel LG og Prada, Samsung og Iron Man samt Huawei og Porsche. Ingen af dem virker dog helt så gennemarbejdede som Nord 2 PAC-Man Edition.

Pris og tilgængelighed

OnePlus Nord 2 PAC-MAN kommer i begrænset oplag, men producenten oplyser ikke hvor begrænset et oplag, der er tale om. Prisen er 4.099 kroner for 12 GB RAM og 256 GB lagerplads.

Se også: De bedste OnePlus-telefoner til prisen

Sidste nyt om Oneplus

Temaet fortsætter med at være relevant. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. Allerede d. 16/11/2021 kørte vi en opfølgning med sagen OnePlus 10: Design, specifikationer og lancering afsløret – Følg den videre udvikling her. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om Oneplus..