Topmodellen Samsung Galaxy S21 Ultra ser fremragende ud

Nye billeder af Samsung kommende topmodel er blevet lækket. Her kan du se de nyeste billeder af Samsung Galaxy S21 Ultra - og den ser fremragende ud.

Topmodellen Samsung Galaxy S21 Ultra ser fremragende ud

Det er atypisk, men der er under en måned til lanceringen af Samsungs næste Galaxy S-serie. Det betyder at informationerne om serien begynder at vælte ind. Og jeg ved ikke med jer, men vi begynder at kunne mærke spændingen stige. Med disse nye billeder af topmodellen Samsung Galaxy S21 Ultra, så bliver spændingen ikke mindre.

Se også: De billigste priser på de bedste Samsung-telefoner

Med en ny topmodel på banen, så forventer man som regel hurtigere ydelse, bedre kameraer og flottere skærm – og det skal vi sikkert også få med S21-serien. Det man først set ved Galaxy S21-serien er det nye design. Serien kommer til at bestå af Samsung Galaxy S21, Galaxy S21+ og Samsung Galaxy S21 Ultra, og det er sidstnævnte vi her skal kigge nærmere på. Topmodellen ser nemlig usandsynligt godt ud på disse billeder.

Fronten byder på en nærmest flad skærm, med ekstremt små rammer omkring. Det er dog på bagsiden man ser de største designændringer. Selve bagsiden er i glass, men kameramodulet og telefonens ramme ser ud til at gå ud i et. Rammen, som er i rustfrit stål, bevæger sig ud på bagsiden og dækker bagsidens kameraer – som der er hele fem af.

Her kan du se billederne af Samsung Galaxy S21 Ultra:

Samsung Galaxy S21 specifikationer

Vi forventer de sædvanlige tre Galaxy S-modeller, når Samsungs Unpacked-even løber af stablen i midten af januar. Ud over at de kommer med Qualcomms nye Snapdragon 888, så vil der være masser af andre nyheder. Vi skal dog endnu en gang forvente, at den version vi vil kunne købe i butikkerne, er udstyret med Samsungs egen Exynos-chipset. I år har det betyder langsommere ydelse og batteritid i Galaxy Note 20, men lad os håbe Samsung denne gang har oppet sig.

Læs også: Test af Samsung Galaxy Note 20 Ultra – Årets vildeste telefon

  • Samsung Galaxy S21 Ultra: 6,8 “120 Hz LTPO, Snapdragon 888/Exynos 2100, 5000 mAh batteri, 108 MP kamera, 10x zoom.
  • Samsung Galaxy S21 +: 6,7 “120 Hz, 4800 mAh batteri, 64 MP kamera.
  • Samsung Galaxy S21: 6,2 “120 Hz, 4000 mAh batteri, 64 MP kamera.
  • Samsung Galaxy Buds Pro: vandtæt med aktiv støjreduktion.

Alle modeller kommer selvfølgelig med 5G, som kan tilgå danske 5G-netværk.

Hvad siger i til designet?

Fortsættelsen:

Den seneste udvikling finder du her. Daniel Søgaard Hald fandt det relevant at følge op på temaet. 9/12/2020 blev sagen bragt videre med et indlæg omkring emnet Officielle videoer af Samsung Galaxy S21 lækket – Historien kan du læse her. Se også seneste nyt om tematikken her..