Android-brugere drømmer om iPhones

Hvor trofaste er vi egentlig mod vores mobilmærke? En massiv undersøgelse afslører nu en markant flugt fra Android til iPhone. Men hvad siger danskerne? Giv din stemme her.

Android-brugere drømmer om iPhones

Kampen mellem iOS og Android har varet i årevis, men i 2026 ser magtbalancen ud til at tippe markant. En ny undersøgelse viser nemlig, at loyaliteten hos Apple-brugere har ramt et historisk højt niveau, mens markant flere kigger misundeligt fra den anden lejr.

Se også: Test af nyeste iPhones

Massiv flugt fra Android til Apple

En undersøgelse fra SellCell, der har spurgt over 5.000 smartphone-brugere, viser en tydelig tendens: Android-brugere er 3,7 gange mere tilbøjelige til at skifte side end iPhone-brugere.

Faktisk svarer hele 13,6 procent af Android-brugerne, at de planlægger at skifte til en iPhone næste gang, de skal opgradere. Til sammenligning er det kun 3,6 procent af iPhone-ejerne, der overvejer at gå den anden vej.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Se også: Her er de bedste iPhones

iPhone-loyalitet på rekordhøjt niveau

Apples evne til at fastholde deres kunder er næsten skræmmende effektiv. Loyaliteten er steget fra 90,5 procent i 2019 til imponerende 96,4 procent i 2026.

Størstedelen af væksten i loyalitet er sket siden 2021. Når man spørger brugerne, hvorfor de bliver, peger 60,8 procent på, at de simpelthen foretrækker iOS-styresystemet, mens 17,4 procent føler sig solidt plantet i Apples økosystem.

Se også: De absolut bedste Android-telefoner

Hvad driver skiftet?

Selvom de fleste iPhone-brugere er tilfredse, er der dog en lille gruppe, der overvejer at forlade de gyldne bure. Den absolutte hovedårsag til at skifte fra iPhone til Android er prisen på produkterne.

For Android-brugerne, der vil skifte til Apple, handler det derimod om driftsikkerhed, brugervenlighed og ikke mindst tillid til Apples håndtering af privatliv og sikkerhed.

Se også: Nyheder om mobilteknologi