Android og Windows smelter sammen

Microsoft integrerer Android-telefoner i Windows 11 i hidtil uset grad for at skabe det ultimative økosystem, der skal være lige så gnidningsfrit som iPhone-ejere med Mac-computere.

Microsoft opgraderer Telefonlink-appen og bygger Android-telefoner direkte ind i hjertet af Windows 11.

Med den nyeste opdatering flytter beskeder, opkald, dine mobil-apps og filer helt ind i Start-menuen og Hurtige indstillinger.

Windows 11 omfavner din Android-mobil

Slut med at lede efter mobilen på skrivebordet, når arbejdsdagen kører. Microsoft har offentliggjort en stor opgradering af Windows 11, hvor funktionen Telefonlink opgraderes fra en separat app til en integreret del af styresystemet.

Lige fra Start-menuen kan du nu svare på beskeder, styre dine Android-apps i separate vinduer på computeren og lynhurtigt dele filer mellem mobil og computer.

Du kan endda få telefonen til at ringe direkte fra Hurtige indstillinger, hvis den er blevet væk under sofaen.

Læs ogsåSeneste nyheder om Android og iOS

Det fælles angreb på Apples Kontinuitet

Integrationen handler om langt mere end blot praktisk komfort på skrivebordet. Det er et strategisk træk, hvor Microsoft forsøger at matche Apples lukkede Kontinuitet-økosystem mellem iPhone og Mac.

Da Microsoft ikke længere selv har et mobilstyresystem, og Googles eget ChromeOS har en forsvindende lille markedsandel på pc-markedet, er et tæt integration mellem Android og Windows den eneste logiske udvej.

Foto: Apple

Ved at forvandle Windows 11 til det perfekte skrivebord for Android-brugere lukker de to giganter hullet til Apple.

Samtidig fjerner det behovet for at tvinge Android-brugerne over på en Chromebook for at få en gnidningsfri oplevelse på tværs af skærme.

Læs ogsåGoogle genintroducerer funktion i Android Auto