Google arbejder på ‘skift til Android’-app til iOS

Google arbejder på appen 'Skift til iOS' i App Store, som vil gøre det nemmere at overføre billeder, videoer og kontakter fra iPhone til Android.

Google arbejder på ‘skift til Android’-app til iOS

Snart bliver det nemmere som iPhone-bruger at skifte til Android.

Mediet 9to5Google har nemlig fundet ny kode i Android-komponenten Data Restore Tool, der indikerer, at Google kan være i gang med at udvikle en ”skift til Android”-app til iOS. På samme måde har Apple i dag en lignende app, “Skift til iOS”, udgivet i Google Play-butikken.

Som det er i dag, skal man bruge Google Drev-appen til iOS for at sikkerhedskopiere kontakter, kalenderaftaler, fotos og videoer, hvis man vil skifte fra iOS til Android. Når den samme Google-konto tilføjes i en ny Android-enhed, kan man så hente indholdet ned under opsætningen af den nye telefon.

Nye tekststrenge af kode fundet i version 1.0.382048734 af ”Data Restore Tool” henviser til en endnu ikke lanceret Google-app med navnet ”Switch to Android” til iOS. Og her er teksten i appen:

Step 1: Get the Switch to Android app from the App Store.

Step 2: Go to your Wi-Fi settings

Step 3: Connect to network ^1 and enter password ^2

Derudover er noget af sproget i værktøjet blevet ændret til at vise, at man kan overføre mere iOS-data end tidligere. For eksempel står der nu, at appen kan overføre apps: “To transfer apps, SMS messages, and contacts, enter your iTunes backup password.”

Løsningen vil formentlig fungere ved at forsøge at finde den tilsvarende Android-udgave af en iOS-app, så længe den er gratis. Betalt indhold kan nemlig ikke overføres. Dem er man nødt til at købe en gang til i Google Play-butikken.

Apps til at skifte fra iOS til Android findes allerede

Det er desuden allerede i dag muligt at skifte fra iOS til Android-telefoner af specifikke mærker. Med applikationerne OnePlus Switch, Samsung Smart Switch, Huawei Phone Clone, Xperia Transfer 2 og Mi Mover er det muligt at skifte fra en iPhone  til henholdsvis OnePlus, Samsung, Huawei, Sony og Xiaomi.

Med Googles løsning vil der altså komme en løsning, der virker på enhver Android-mobil med Google-tjenester inkluderet.