Google indbygger COVID-19 vaccinepas direkte i Android

Google vil nu indbygge digitale COVID-19 vaccinepas og testresultater i Android, så brugerne får lettere og hurtigere adgang til det.

Google indbygger COVID-19 vaccinepas direkte i Android

I stedet for at bruge den lokale app til visning af digitalt coronapas, så vil Google nu indbygge funktionaliteten direkte i Android. Her vil man på et øjeblik kunne åbne hvad Google kalder for et COVID-kort, hvilket gør det mere simpelt og hurtigere for brugere at vise vaccinepas frem. Funktionen vil også kunne vise testresultater.

Google åbner nu op for at brugere kan gemme et digitalt COVID-19 vaccinepas direke i Android, så man slipper for at åbne den gældende app i landet. Funktionen udrulles til en start i USA, hvor Google regner med støtte fra sundhedsudbydere, lokale myndigheder og andre organisationer, der er autoriseret til at distribuere COVID-vacciner. COVID-19 vaccinepasset vil kunne gemmes direkte fra den pågældende sundhedsudbyders app eller hjemmeside og lagres på Android-telefonen. Når man gemmer COVID-kortet på telefonen bliver man spurgt, om man vil oprette en genvej på skrivebordet. Derved får man endnu hurtigere adgang til COVID-19 testresultater og vaccinepas.

Se også: Google Maps viser nu COVID-19-statistik

coronapas android
Coronapas indbygget direkte i Android.

Informationerne bliver på telefonen

Google siger, at COVID-kortet ikke gemmes i skyen, og at det ikke bruger de oplysninger, du giver til reklameformål. Dog vil der indsamles enkelte oplysninger, som hvor mange gange kortet bruges og på hvilke dage. Man behøver ikke at have downloadet Google Pay-appen for at kunne bruge COVID-kortet.

Om og hvornår det kommer til Danmark er uvidst. Flere steder er digitale vaccinepas implementeret, men Googles vil lette processen for borgerne.

Se også: Nu er Coronapas-appen klar til download