Google skrotter gamle ikoner – her er nye

Google sender deres ikoniske app-ikoner til makeover. Fremover er det slut med forvirrende farver, og det bliver langt lettere at finde frem til den rigtige tjeneste fra Google.

Google skrotter gamle ikoner – her er nye

Google er på vej med en omfattende visuel opdatering af deres mest populære apps. Ikonerne til alt fra Gmail til Drive får nu nyt liv med et design, der endelig tør skille sig ud og bryde med de vante rammer.

Det nye design er tiltrængt præcis det, der har været manglet for at kunne navigere i Googles mange tjenester.

Læs mere: Her er de bedste Android-mobiler i 2026

Farvel til forvirrende farvekoder

Igennem de seneste år har Google holdt fast i en stram designlinje, hvor næsten alle ikoner i Workspace-pakken brugte de samme fire brand-farver.

Det har resulteret i en del kritik fra brugere, da det kan være svært hurtigt at skelne mellem tjenesterne, når man blot kaster et hurtigt blik på udvalget af apps på skærmen.

Nu ser det dog ud til, at Google endelig løsner op for reglerne og giver de enkelte apps mere unikke visuelle særpræg.

De nye ikoner bevæger sig væk fra de flade, ensartede farver og benytter i stedet moderne gradienter og mere fokuserede farvepaletter.

For eksempel ser det ud til, at Google Drive dropper den røde farve helt for at fokusere på en renere kombination af blå, gul og grøn. På samme måde får Google Kalender et mere blå-domineret udtryk, der minder om tidligere tiders mere overskuelige design.

Googles nye appikoner.

Se også: Her er de bedste iPhones, du kan købe lige nu

Mere fokus på genkendelighed

Selvom grundformerne på de mest kendte apps forbliver de samme, er de små detaljer med til at gøre en stor forskel. Gmail beholder sit ikoniske “M”, men de nye farveovergange giver det et mere moderne look.

Det nye designsprog ruller sandsynligvis snart ud til alle brugere, og det markerer et skifte mod et mere brugervenligt interface, hvor ikonerne ikke blot skal se pæne ud, men rent faktisk hjælpe os med at finde det, vi leder efter.

Lige nu har deres apps ikoner i de samme farver og minder utrolig meget om hinanden, hvilket ofte er forvirrende, når man leder efter en specifik funktion. Vi synes, de nye ikoner ser meget bedre ud og er mere forskellige, hvilket gør mobilen langt mere overskuelig.

Se også: De vildeste kommende mobiler i 2026