Ny Android-funktion kan forbedre opkaldskvaliteten

Google er ved at udvikle en funktion kaldet Clear Calling til Android, der vil give bedre lyd til mobilsamtaler og filtrerer baggrundsstøj fra.

Ny Android-funktion kan forbedre opkaldskvaliteten

Google er ved at forberede en ny Android-funktion til at forbedre kvaliteten af dine mobilopkald. Funktionen er opdaget i den seneste Android 13 Quarterly Platform Release (QPR1 Beta) og er designet til at reducere baggrundsstøj under almindelige telefonopkald.

Clear Calling  

Funktionen hedder passende nok “Clear Calling”. Clear Calling vil fungere for opkald på de fleste mobilnetværk, men ikke til Wi-Fi-opkald.

Det oplyses også, at indholdet fra dine opkald ikke vil blive sendt til Google, så du kan være sikker på, at dine samtaler forbliver private.

Se også: Telefoner med bedst lydkvalitet

Filtrerer baggrundslyde fra

Den nye funktion lyder som Google Meet’s Noise Cancellation-funktion, der filtrerer baggrundslyde fra, for eksempel hvis man skriver på tastaturet under mødet, hvis en dør bliver smækket i eller støj fra en nærliggende byggeplads.