Samsung Galaxy S10 og Note10 får nye kamerafunktioner

Samsungs Galaxy S10- og Galaxy Note10-serie får nu nye kamerafunktioner - hentet ind fra producentens nyeste topmodel, Galaxy S20.

Samsung Galaxy S10 og Note10 får nye kamerafunktioner

En ny softwareopdatering er inden længe på vej ud til sidste års topmodeller fra Samsung, som bringer flere nye funktioner fra den nye Galaxy S20-serie med sig. Det er primært forbedringer og funktioner til kameraet, og dem er der mange af.

Opdateringen rulles ud i slutningen af denne måned, hvor et smartere galleri, den nye Single Take-funktion samt en lettere foto- og videodeling blive tilgængelige for flere.

Læs også: Test: Samsung Galaxy Note10+

Flere kamerafunktioner til Galaxy S10 og Note10

Den kommende opdatering byder på en perlerække af nye funktioner: Single Take, forbedret nattilstand, Night Hyperlapse, Custom Filter, Pro Video, smart billedgalleri, Quick Crop og Quick Share.

Single Take-funktionen hjælper med at fange øjeblikket med integreret AI-teknologi. Single Take bruger kameraets teknologi og AI til at optage flere billeder i still- og bevægelsesformat på samme tid, og anbefaler derefter de bedste billeder.

Med forbedret nattilstand til Galaxy S10-serien og tilføjelsen af Night Hyperlapse på både Galaxy S10 og Note10-serien kan man tage endnu bedre billeder og videoer, selv i mørkere omgivelser.

Når det perfekte billede er fundet, hjælper Custom Filter med at skabe et filter ved at bruge et yndlingsfoto som inspiration. Det filter, der oprettes, kan derefter gemmes til senere brug.

Med Pro Video-tilstand får man endnu mere kontrol over indstillinger som ISO, lukkertid og eksponeringsniveau. Man kan også skifte mellem det forreste og det bagerste kamera under optagelse. Med den opgraderede nattilstand til Galaxy S10 er det muligt at tage endnu lysere og klarere fotos i mørkere omgivelser.

Læs også: Test: Samsung Galaxy S10 og 10+

Smartere galleri og lettere deling

Opdateringen inkluderer også flere nye gallerifunktioner, der hjælper med at organisere indholdet på Galaxy S10 og Note10. Når Clean View-indstillingen er aktiveret, grupperer galleri-appen automatisk billeder med lignende motiver for at skabe et mere organiseret fotogalleri. Her kan man nemt gennemgå lignende billeder og udvælge en favorit, der fungerer som miniature for den enkelte gruppe af billeder. Med Quick Crop kan man nemt zoome ind på et billede og trykke på Quick Crop i øverste venstre hjørne for at beskære billedet direkte til den ønskede størrelse.

Nu kan man dele indhold lettere og hurtigere på S10 og Note10. Med Quick Share kan man se, hvilke af ens kontakter der er tæt på og direkte dele fotos, videoer eller endda store filer med flere personer.

Læs også: Salgsstart på Samsung Galaxy S20-serien – Her er forskellene