Samsung viser de første tegn på udrulning af Android 10
En lille håndfuld mobiler fra andre producenter nyder allerede godt af Android 10s forbedringer, mens Samsungs er stadig i beta stadiet. Det kunne dog tyde på at de er ved at nærme sig en stabil version, for Samsung i Israel har udgivet en plan for udrulningen af Android 10 med Samsungs nye One UI 2.0, der sættes i gang i starten af det nye år.
Planen viser at de tre serier, Galaxy S10, Galaxy Note9 og Note 10, modtager One UI 2.0 i januar, mens Galaxy S9-serien må vente til april. Det forventes dog at Samsung allerede inden årsskiftet starter udrulningen til de allerførste enheder, da producenten har forpligtet sig til dette.
Google har tidligere meldt ud, at ASUS, LG, Motorola, OPPO, Realme, Samsung, Sharp, Sony, Transsion og Vivo er de producenter, der har lovet Android 10 inden det nye år. Vi skal dog nok forvente at de første Samsung-telefoner, der modtager opdateringen, befinder sig i hjemlandet, Sydkorea. Derimod er en udrulning i Danmark i januar meget muligt.

Samsung Israel er de første der melder en plan for Android 10 ud, så det varer garanteret ikke længe, før andre markeder, inklusiv norden, også er klar med et roadmap.
Du kan læse mere om One UI 2 hos Samsung Danmark her.
Læs også: Samsung Galaxy Note10+ kommer til Danmark i specialudgave