Touchpal teaser swype-tastatur til iOS 8 i denne video
Hvis du på det sidste har fulgt lidt med i Apple-nyhederne her på mobilsiden, så har du med garanti læst artiklen Disse nye tastaturer kommer til iOS 8. Apple giver nemlig 3. partsudviklerne mulighed for at bringe deres egne tastaturer til platformen med iOS 8.
Fleksy teaser allerede deres tastatur til iPhone – se det her, og nu er Touchpal klar til at vise deres swype-kompatible tastatur frem på en iPhone 5S. Touchpal er med over 150 millioner brugere på Android en af de mest populære keyboard-apps på søgegigantens platform. Det fremgår på deres hjemmeside.
Indtil videre ser det ihvert fald ud til, at 3. partsudviklere af tastatur-apps står klar som glubske hunde, når iOS 8 udrulles offentligt til efteråret.
Kilde: Touchpal