Windows 11 integrerer iPhone i startmenuen
En ny opdatering til Windows 11 giver iPhone-brugere mulighed for at integrere deres Apple-telefon i computere med Windows 11. Med et klik på startmenuen kan man tjekke iPhonens batteriniveau og signalstyrke, læse og sende beskeder, starte telefonopkald og overføre filer direkte mellem iPhone og Windows 11.
Denne funktion, som tidligere blev tilgængelig for Android-telefoner, er nu inkluderet i Windows 11 betaversion 4805 og understøtter iPhones som den nyeste iPhone 16.
Som noget nyt kan man også overføre filer via Wi-Fi, ligesom iPhone-brugere er vant til med AirDrop mellem en iPhone og en Mac-computer.
Den nye integration af iPhones i Windows 11 kræver, at computeren understøtter Bluetooth Low Energy (Bluetooth 4.0 eller nyere), og at man er logget ind med en Microsoft-konto. På både iPhone og computer skal man downloade Microsoft-appen Phone Link (version 1.24121.30.0 eller nyere).
Microsoft har endnu ikke meddelt, hvornår denne funktion vil blive rullet ud i den endelige Windows 11-version.
Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones
Perspektivering
Den nye funktion gør livet lidt nemmere for dem, der ejer en iPhone, og som bruger en Windows 11-computer – enten privat eller på arbejdet.
Hidtil har Microsoft og Apples økosystemer været fuldstændig adskilte fra hinanden, og som iPhone-brugere har det været nærliggende at benytte en Mac-computer sammen med sin iPhone.
Men med den nye funktion er det pludselig mere attraktivt for iPhone-ejere at bruge en Windows 11-computer – eller omvendt.
Bedre understøttelse af enheder på tværs af forskellige økosystemer er til gavn for forbrugerne, som på den måde undgår at blive låst i et enkelt økosystem.
Se også: Sammenlign priser på brugte iPhones