Apple Music klar til Android

Apple Music er nu landet i konkurrenten Googles Play Store - hent applikationen til Android nu.

Apple Music klar til Android

Apples meget roste og omtalte streamingtjeneste, Apple Music, er netop landet som app i Googles Play Store.

Vi har kun hørt, at tjenesten skulle komme i løbet af efteråret, men nu er den klar til at blive hentet på konkurrentens styresystem.

Apple Music til Android indeholder også mange af de samme features som i iOS-versionen. Det gælder blandt andet Beats 1-radiostationen, Connect og muligheden for at få personlige anbefalinger baseret på den musik, der lyttes til.

Læs ogsåApple Music haler ind på Spotify

Android-brugerne må dog i første omgang undvære musikvideoer og muligheden for at tilmelde sig en familieordning, der kræver Mac eller iOS, men som giver mulighed for op til 6 samtidige brugere.

Apple Music til Android

Ligesom for Apples brugere får brugerne på Android også tilbud om en tre måneders prøveperiode, hvorefter abonnementet koster 99 kroner om måneden.

Apple Music til Android kan hentes i Google Play