Apple vil producere biler om fem år
Der har længe verseret rygter omkring Apples bil-drømme. Ønsketænkning, mener nogle, eller en logisk udvidelse af forretningen ifølge analytikere. Kilder med insiderviden bekræfter nu, at Apples bilplaner er mere end bare fantasi, skriver Bloomberg.
Den første æble-bil kan faktisk trille ud på landevejene om bare fem år.
Apples bil-team anslås derfor til at være på omkring 200 medarbejdere, men flere er strømmet il i de seneste måneder.
En revolution, især for el-biler
Følger du med Apples historie, ved du, at Apple vil bestræbe sig på at profilere sig markant anderledes i forhold til de etablerede konkurrenter. Apple ventes derfor at skrotte forbrændingsmotoren til fordel for el.
En række opkøb og ansættelser hos blandt andre bilbatteri-specialisten A123 samt LG Chem Ltd bekræfter at en batteridrevent køretøj er på Apples tegnebræt.
Eskperter i branchen mener at det kan blive en velsignelse for El-bilen.
Den amerikanske bilekspert, Steve LeVine, ser det som et produkt der kan få El-biler til at ramme den kritiske masse, og efterfølgende få markedet til at eksplodere.
Inden iBilen triller ud af samlebåndet, ser han dog allerede muligheder for el-bilens succes på det amerikanske marked. Både Tesla og GM Motors varsler om kommende 2017-modeller til under $40.000 (omtrent 250.000 kroner) som kan køre over 320 kilometer på en tankfuld strøm.