Apple Watch-app til sporing af Parkinsons syge godkendt af FDA

Parky er en app, der via Apples bevægelsesalgoritmer kan bruges til at registrere symptomer på Parkinsons syge på iPhone og Apple Watch.

Apple Watch-app til sporing af Parkinsons syge godkendt af FDA

Parky er en app til Apple Watch og iPhone, der registrerer symptomer på Parkinsons sygdom, og den er netop blevet godkendt af FDA ifølge udvikleren H2o Therapeutics.

FDA står for Food and Drug Administration og er USA’s føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed og er organiseret som en styrelse under sundhedsministeriet.

Appen bruger Apples API for bevægelsesforstyrrelser og urets bevægelsessensorer til at identificere rystelser og ufrivillige bevægelser.

Se også: Mennesket og teknologi

Logger voldsomme bevægelser

Der er separate felter for disse to symptomfamilier med en præsentation, der ligner præsentationen i en fitness-tracking-app. Der genereres også grafer over rystelser og dyskinesiaktivitet (voldsomme ufrivillige bevægelser, der opstår som følge af Parkinsons.

Dermed fungerer appen som en slags automatiseret symptomdagbog, som derefter kan vises til en plejer, læge eller anden sundhedsperson.

Parky tilbyder også logning af indtaget medicin.

Se også: Lave priser på iPhone

Benytter Apples API til at tracke bevægelsesforstyrrelser

Selv om FDA-tilladelse har en relativt lav barre for, om et produkt er sikkert at bruge, tyder Parkys implementering af Apples egne API’er til bevægelsesforstyrrelser på, at de registrerede statistikker bør være ret pålidelige.

Denne API blev tilføjet til Apples ResearchKit-platform tilbage i 2018. Tidligere i år i juni fik en lignende app til sporing af symptomer på Parkinsons sygdom kaldet StrivePD FDA-godkendelse, og den er siden blevet lanceret i App Store.