Apples iPad mister terræn fra uventet konkurrent

Apples iPad sælger bedre end nogensinde, men i det voksende tabletmarked mister de markedsandele til uventet konkurrent.

Apples iPad mister terræn fra uventet konkurrent

Apples iPad har længe været en af Apples helt store salgssuccesser og med iPad Air lanceret i efteråret ser det ud til at salgstallene kun kan gå en vej, opad.

Men IT-branchen er hård og ubarmhjertig, så selvom Apple solgte 14% flere iPads end sidste år, så viser de seneste tal også, at hele markedet er vokset utroligt meget. Så på trods af at der blev hevet flere iPads ud af butikkerne end året før, så skriver Strategy Analytics, at markedsandelen gået fra 35,7% til 33.9%.

Samsung er ikke uventet største konkurrent med 17,7% i markedsandel mod 11,7% året før. Altså en stigning på imponerende 81 procent mod Apples 14.

Lidt uventet for os danskere, så er Amazons Kindle den tredje mest populære tablet med 6%. Kindle startede som en e-bogslæser, men har løbende fået flere og flere funktioner og er tilsyneladende utrolig populære. På fjerdepladsen finder vi Asus, der laver både Windows og Android enheder.

Hvis du på grafen undrer dig over ”White Box”, så betyder det blot, at det er en række mærker som vi ikke kender og så ofte er lavet til specifikke butikker, så som Medion computere, der var lavet til Aldis butikker.
 
Bruger du e-bøger i din hverdag? Og hvordan ser du tablet markedet udvikle sig?