Facebook Messenger med nyt design på vej

Messenger er efterhånden blevet en app der vil alt for mange ting. Facebook har været klar over det og er nu endelig klar med nyt design til app'en.

Facebook Messenger med nyt design på vej

Et redesign af Facebooks ekstremt populære chat app, har længe været rygtet. Sidst vi skrev om det var tilbage i maj måned, hvor tjenesten dengang havde hele 1,2 milliarder brugere. 

Der er vidst ingen tvivl om, at Messenger app’en, der jo egentlig bare er en beskedservice, er blevet overfyldt, rodet og ressourcekrævende med tiden. Derfor har Facebook længe arbejdet på at optimere den, så den fremstår enklere, mere brugervenlig og ikke mindst hurtigere.

Lige nu er der hele 9 faner i Messenger app’en, men med det nye design er det skåret ned til 3. Der vil være en Beskeder, Personer og en Opdag fane.

Læs også: Google Assistent får en makeover

facebook messenger
Her ser man de tre faner i det kommende Messenger. Foto: Facebook.com

Mange ting har Facebook forsøgt at forenkle i app’en. Når man fx vil ringe eller sende et billede til en ven, så kan man gøre det direkte fra Beskeder oversigten. Man swiper på vennens navn, hvorefter en række genveje dukker op. Man kan selvfølgelig også gå ind i den enkelte tråd, hvor det fungerer som hidtil.

Facebook Stories er stadig en del af Messenger app’en, selvom der har været en del snak om netop denne feature bliver brugt. Men ifølge Facebook er der altså hele 300 millioner brugere, der aktivt bruger funktionen hver dag.

facebook messenger
Der vil stadig være gruppechat i Messenger. Foto: Facebook.com

Nyt mørkt tema

Som noget helt nyt vil man også kunne ændre udseende på de enkelte beskedtråde. Man kan give beskedboblerne forskellige farver, og endda få dem til at ændre farve når man scroller op. 

Der vil også være et nyt tema tilgængeligt, hvor man kan ændre det fra en hvid baggrund til en sort. En feature der længe der været ønsket.

På trods af at Messenger skulle blive betydeligt lettere at bruge og fokusere mere på kerneværdien, så bliver der ikke fjernet funktioner. Der vil stadig være adgang til spil, gruppechat osv.

Opdateringen ruller ud i dag

Det nye Messenger, døbt Messenger 4, rulles gradvist ud fra i dag. Vi har endnu ikke fået opdateringen endnu, men måske nogle af vores læsere har? Vi er i hvert fald spændte på at prøve den.

Læs også: Huawei delte powerbanks ud til folk i kø til iPhone XS