Facebook: Nyt køb skal slå Snapchat af tronen
“If you can’t join them – beat them”
Sådan sagde Uffe Ellemann efter EM-finalen tilbage i 1992, og på det seneste er det også som, at det er et statement, som Facebook er begyndt at leve efter – i hvert fald over for den helt store chat-konge, Snapchat.
Efter at få afvist et svimlende milliardbeløb, har de siden gjort alt hvad der står i deres magt, for at få Snapchat ned med nakken.
Først lancerede de Messenger Day, svarende til Snapchats My story, i deres messenger-app, også præsenterede de et nyt kamera til hoved-appen, Facebook Direct, der ligeledes minder utrolig meget om Snapchats brugerflade.
Se denne: Facebooks svar på Snapchat, Messenger Day, ruller ud
Men Facebook stopper ikke her. Den sociale medie-gigant har netop opkøbt et nyt firma, der specialiserer sig inden for ansigtsgenkendelse, kaldet FacioMetrics, som skal være med til løfte dem endnu mere i kampen mod Snappen. Det skriver Venture Beat.
Facebook fortæller, at FacioMetrics vil hjælpe dem til at kunne tilføje flere sjove effekter til fotos og videoer, hvilket inkluderer forskellige filtrer, muligheder for face-swap og meget mere.
Se denne: Problemer med Facebook? Sådan søger du hjælp [TIP]
Stifteren bag firmaet er da også spændt på samarbejdet, idet han på deres egen side fortæller: “Vi startede FacioMetrics for at reagere på den stigende interesse og efterspørgsel efter ansigts-billedanalyse…Nu tager vi et stort skridt fremad ved at tislutte os Facebook, hvor vi får mulighed for at udvikle vores arbejde på en utrolig skala og nå ud til folk på tværs af kloden”
Hvorvidt Facebook, med dette og flere andre nye tiltag, lykkes med at kunne leve op til og måske i sidste ende vippe Snapchat af pinden, ja det er svært at spå om. Som tingene ser ud nu, virker det dog noget usandsynligt, men det sagde man selvfølgelig også om Danmarks i 92’