Google Maps rykker tættere på Android Auto
Android Auto findes i mange køretøjer, men hvis man ikke har en kompatibel bil, leverer Google nu også en standalone app, der simulerer oplevelsen. Den app hedder Google Maps og den kender du sikkert i forvejen. Med en ny tilstand får man nu adgang til de vigtigste beskeder, musik og opkald, og det bliver gjort på en måde, så man ikke bliver distraheret under bilkørsel.
Med den nye Assistant driving-tilstand kan man lave andre ting, samtidig med at man bruger Google Maps. Man kan blandt andet læse og sende beskeder, foretage telefonopkald og styre andre vigtige funktioner med stemmen, herunder valg af musik. Alt dette uden at man skal afslutte Google Maps-navigationen.
Læs også: Nu kan du vælge køretøj i Google Maps på Android
Der er en genvej til assistenten nederst i venstre hjørne, og en ny genvej til apps vises nederst til højre. Derudover får man også forenklet musikkontrol, hvor titlen på den aktuelle podcast eller sang vises. Ulempen er, at den ikke har en knap til at gå tilbage, men det er selvfølgelig meningen, fordi det er med til at reducere forstyrrelser.
Læs også: Google Maps får nyt layout til bilnavigation
Ligesom med Android Auto kan man stadig modtage beskeder fra apps og svare dem med stemmen, mens telefonopkald ikke optager hele skærmen, så man kan nemt holde øje med kortet samtidig med.
Den nye kørselstilstand er nu blevet rullet ud til Android-brugere i USA, og forventes snart rullet ud i flere regioner.
Se også: Nyheder om apps og teknologi i biler
Opfølgning på historien
Redaktionen har fulgt udviklingen og her er fortsættelsen på historien. Daniel Søgaard Hald gik videre med sagen. Allerede d. 6/11/2020 publicerede vi en opfølgning med en artikel der stillede skarpt på 9 måder du kan genbruge din gamle telefon på – Klik her for at læse artiklen.. Tjek også seneste nyt om temaet her.