Google opdaterer Family Link og Google TV til familier
Online-mulighederne er i dag mange, ja nærmest uendelige, men særligt børn skal have ekstra hjælp til at orientere sig sikkert, når de begiver sig ud i det underholdende online-univers. Gennem årene har de forskellige tech-selskaber lanceret tjenester, der gør det lettere for forældre at holde mere styr på, hvad deres børn laver online – og kan lave online – så de får en alderssvarende oplevelse.
Det gælder også Google, der netop har opdateret Family Link og Google TV med det de beskriver som ” oplevelser for både forældre og børn for at hjælpe familierne med at opbygge sunde, positive digitale vaner sammen”.
Se også: Mobilabonnement til familien
Family Links nye udseende og funktioner
I løbet af de sidste fem år har Family Link-appen på Android og iOS hjulpet familier med at forblive mere sikre på nettet med værktøjerne til at sætte grænser for skærmtid og guide børn til alderstilpasset indhold.
På baggrund af forældrenes feedback har Google redesignet Family Link med lettere og hurtigere adgang til de vigtigste værktøjer. På fanerne Kontrol, Placering og Højdepunkter finder du nye oplevelser som for eksempel skærmbegrænsninger “Kun i dag”, advarsler om, hvornår dine børn ankommer til og forlader et sted, og anbefalet indhold fra pålidelige partnere om online sikkerhed.
Disse ændringer begynder at blive rullet ud nu og bliver gennemført i løbet af de næste par uger.
Se også: Bedste telefoner til hele familien
Flere måder at udforske indhold på med Google TV
Google TV bliver fremover udstyret med muligheden for at administrerede overvågningslister, man får Google-drevne anbefalinger til børn og overvågede konti på YouTube.
Med anbefalinger og overvågningslister i børneprofilerne bliver det lettere at finde de rigtige programmer og film til ens børn.
Børnene kan få overblik over, hvad de kan se fra deres godkendte apps, og forældre kan oprette en liste over særlige programmer kun for dem fra deres tv og mobilenhed.
For forældre med ældre børn, der er klar til at gå videre fra YouTube Kids, kan deres tweens nu bruge en overvåget Google-konto til at begynde at udforske YouTube på deres Google TV-profil for børn.
Disse opdateringer begynder også at blive rullet ud nu.