Google Play Store fylder 5 år – uden tilbudsfest
Den 6. marts 2012 gik Googles Play Store i luften og forenede dermed Googles mange både apps, bøger, musik, film, enheder og spil under samme tag.
Siden er det blevet til over en milliard aktive brugere fordelt på 190 af klodens lande. Her finder du nu millionvis af apps, over 40 millioner musiknumre, 5 millioner bøger og flere filmtitler end nogensinde.
Play butikken kan samtidig tilgås på et utal af enheder fra smartwatch til tablet, på stuens storskærm – eller en virtuel en af slagsen med Googles Daydream.
Herunder kan du se de mest populære hits på Googles bredt favnende mediebutik.
Se også: Størst indtægt i App Store trods flest downloads i Google Play
Her er de mest populære produkter igennem Play Butiks levetid:
Mest installerede spil
- Candy Crush Saga
- Subway Surfers
- Temple Run 2
- Despicable Me
- Clash of Clans
Mest installerede apps
- Facebook Messenger
- Pandora Radio
- Snapchat
Mest solgte sange
- Ed Sheeran – Thinking Out Loud
- Lorde – Royals
- Taylor Swift – Blank Space
- Mark Ronson feat. Bruno Mars – Uptown Funk
- Pharrell Williams – Happy
Mest solgte albums
- Adele – 25
- Eminem – The Marshall Mathers LP2 (Deluxe)
- Taylor Swift – 1989
- Drake – If You’re Reading This It’s Too Late
- Kendrick Lamar – To Pimp A Butterfly
Mest solgte film
- The Interview
- Frozen
- Deadpool
- Star Wars: The Force Awakens
- Guardians of the Galaxy
Mest solgte bøger
- Fifty Shades of Grey, by E L James
- The Hunger Games trilogy, by Suzanne Collins
- A Game of Thrones, by George RR Martin
- The Fault in Our Stars, by John Green
- Gone Girl, by Gillian Flynn
Anden generation
Google Play Stores rødder går dog længere tilbage end lanceringen i marts 2012. Den første butik til Android enheder dukkede op i oktober 2008 under navnet ’Android Market’, mens ’Google Music’ går tilbage til 2011.
Fødselsdagen marker derfor Googles satsning på at samle hele deres medieunivers under et samlet ’Play’-brand.
Læs også: 4K film tilgængelige på Google Play – til tårnhøje priser
Ingen tilbud i denne omgang
Før Play Store debuterede plejede selskabet at markere Android Markets årsdag med knaldtilbud på populære apps til bare en enkel krone.
I år er det småt med tilbuddene – i udlandet fører Google tilbud på bøger med op mellem 5 dollars rabat (USA) eller halv pris (Brasilien). Herhjemme er der dog ingen tilbud at få.
Se også: Google Play fylder 3 år – Fejres med tilbud i butikken