Huawei og Apple taber markedsandele i Europa
Første kvartal så ikke positivt ud for Apple og Samsung, men den ene af producenterne har formået at vende den nedadgående kurve. Selveste Samsung, der stadig er verdens største smartphoneproducent, er nemlig gået fra en markedsandel på 33,9 procent i andet kvartal 2018 i Europa til 40,6 procent i går. Det svarer til en årlig fremgang på 20 procent. Huawei og Apple har ikke være helt så heldige.
Huawei rykkede i maj måned over Apple og blev dermed verdens andenstørste producent. I Europa er Huawei også nummer to, men går i forhold til andet kvartal 2018 tilbage med 16 procent, fra 22,4 til 18,8 procent. Ligeledes ser det ud for Apple, der er gået 17 procent tilbage til 14,1 procent.
Samsungs store fremgang, mener analyseinstituttet Canalys, skyldes Huaweis udfordringer med handelsaftalen med USA, hvilket Samsung skulle have udnyttet og desuden solgt rigtig godt af den nye Galaxy A-serie. Galaxy A50 er i andet kvartal den mest solgte mobiltelefon i Europa, efterfulgt af Galaxy A40, Redmi Note 7, Galaxy A20e og til sidst iPhone XR på femtepladsen. Samsung har i andet kvartal 2019 solgte 18,9 millioner smartphones, hvor Apple til sammenligning har solgt 6,4 millioner.
Xiaomi buldrer frem
Kinesiske Xiaomi bliver ved med at æde markedsandele. I andet kvartal 2019 er de, i forhold til samme periode sidste år, gået frem med 48 procent. De har nu en markedsandel på 9,6 procent og nærmer sig hastet Apple, som snart skal passe rigtig godt på tredjepladsen.