WhatsApp gør det lettere at overføre chathistorik til en ny telefon
Den populære chatapp WhatsApp har lige indført en ny og enklere metode til at overføre si chathistorik til en ny telefon. Dermed er der ikke længere nødvendigt med backups, der skal gemmes i skyen.
Tidligere var man nødt til at skabe en backupfil af historikken på en cloudtjeneste, inden man kunne overføre dataet. Med den nye metode foregår hele processen inden i selve WhatsApp.
Se også: Find laveste priser på populære mobiltelefoner
Scan en QR-kode for højere sikkerhed
Kort sagt handler det om at scanne en QR-kode på sin gamle telefon med den nye telefon. Det er vigtigt, at man ikke gør sig af med den gamle telefon, inden det hele er gennemført. Det er også kun muligt at overføre historikken mellem enheder med samme styresystem, for eksempel fra en Android til en Android eller iPhone til en iPhone.
Tidligere skulle man som nævnt skabe en backup på Google Drive eller iCloud og derefter hente den backup ned til den nye telefon. Der er ikke længere behov for Apples eller Googles cloudtjenester med den nye metode.
Ifølge WhatsApp er den nye metode hurtigere og mere sikker sammenlignet med at gå via tredjepartsapps og cloudtjenester. Dataet deles udelukkende mellem ens egne to enheder og er krypteret under overførslen. Man kan nu også overføre store mediefiler og vedhæftninger så som videoer, der tidligere kan have været for store.
Sådan overfører du chatsamtaler i WhatAapp
For at overføre sin WhatsApp-chats til en ny telefon skal man først sørge for at begge enheder er koblet til internet og har placeringstjenester slået til. På den gamle telefon skal man gå ind i indstillinger, derefter chats og vælge chatoverførsel. Scan QR-koden, der dukker op på skærmen ved hjælp af den nye telefon for at gøre overførslen færdig.
Forhåbentlig kommer WhatsApp med en lignende mulighed for at overføre data mellem telefoner med forskellige styresystemer i fremtiden.
Som det er nu er man stadig nødt til at bruge andre apps for at kunne overføre data fra en Androidtelefon til en iPhone og for at overføre fra en iPhone til en Androidtelefon er man nødt til at bruge et USB-C-til-lightning-kabel, også nu i 2023.
Se også: Test af mobiltelefoner