CarPlay skal være bilens nye infotainmentsystem

Snart skal Apple CarPlay integreres dybere i bilerne, hvor det vil kunne styre klimaanlæg, se brændstof- eller batteriniveau og andre informationer fra bilen.

CarPlay skal være bilens nye infotainmentsystem

Det kunne tyde på, at Android Automotive og andre infotainmentsystem er på vej til at få endnu en konkurrent. Og denne konkurrent er ikke hvilken som helst, for CarPlay kan allerede bruges i 98 procent af alle nye biler på markedet. Apples CarPlay er nemlig på vej til at blive et rigtig infotainmentsystem til biler.

Læs også: Problemfri konnektivitet er et must i fremtidens biler

Carplay vil kunne styre bilens funktioner

Der har været spekuleret i, at Apple var på vej med deres eget infotainmentsystem. Faktisk har nogle tænkt, at hele deres elbil-projekt, faktisk handlede om netop dette, end en rigtig bil. Og nu har Apple altså løftet en smule af sløret for et nyt projekt, hvor CarPlay får en gevaldig opdatering.

Senere på året vil Apple være klar med mere information om denne store opdatering af CarPlay, som skal skabe en tættere forbindelse til bilens instrumentbræt og en dybere integration med selve køretøjet. Fremover vil brugere af CarPlay kunne udskifte det, de ser på instrumentpanelet, med et meget Apple-agtigt widget-design.

Hvad kan det nye CarPlay?

Brugerne vil kunne tilføje turinformation, styre klimaanlæg i bilen, se vejret, se opdaterede navigationsoplysninger, brændstof- og batteriniveau og meget mere.

Et iPad-lignende design

CarPlay vil kunne tilpasse sig forskellige skærmstørrelser og har en helt ny brugergrænseflade, der minder om at have en iPad, iPadOS, på midterkonsollens skærm.

Apple siger, at der vil komme flere annoncer sidst på året næste år. Denne nye CarPlay-integration er det tætteste, vi har set på, hvordan en Apple Car kunne se ud.

Bilmærker undersøger integration af det nye CarPlay 

Kendte bilproducenterne er allerede i gang med at undersøge mulighederne for at integrere den næste generation af CarPlay, herunder Ford, Audi, Jaguar-Land Rover, Nissan, Volvo, Polestar og flere andre. Kan det være derfor, at Polestars og Volvos udrulning af Apple CarPlay i biler med Android Automotive er blevet udsat flere gange? Det må tiden vise.

Denne opdatering af CarPlay kommer til at være en hård konkurrent for Google, som netop er begyndt på få vind i sejlene med deres Android Automotive. Flere nye elbilmærker udvikler deres infotainmentsystemer fra bunden. Fordelen for Apple er deres velfungerende enorme økosystem og den direkte adgang til mange apps.

Apple siger, at 98 procent af alle nye biler allerede har CarPlay, og 79 procent af brugerne overvejer funktionen, før de køber en bil.

Læs også: Apple CarPlay eller Android Auto – hvad er bedst?