Den billigste iPhone er nu landet i butikkerne

Den nye kompakte, og ikke mindst billigste, iPhone lander i dag hos Danmarks butikker og teleselskaber. Her er hvad du skal vide om iPhone SE 2020.

Den billigste iPhone er nu landet i butikkerne

For en uges tid siden lancerede Apple endelig en ny udgave af iPhone SE. Den første iPhone SE blev lanceret i 2016, og har siden da ikke set nogen afløser, selvom denne efterhånden var ret tiltrængt. Men nu er den her langt om længe, og i dag lander den hos Danmarks teleselskaber og elektronikbutikker.

Læs også: iPhone SE 2020 eller iPhone 11 – her er det bedste køb

Ny iPhone SE har samme pris

iPhone SE er ikke helt så kompakt som tidligere, for skærmen er vokset fra 4 til 4,7 tommer. Det er en relativt lille forskel og modellen er klart blandt de mest kompakte mobiler på markedet. Designet er arvet fra iPhone 8, hvor indmaden er byttet ud med en nyere slags.

Da iPhone SE blev introduceret i 2016 var prisen 3.699 kroner, og selvom der er sket meget siden da, så er prisen på den nye iPhone SE 2020 den præcis samme. Det betyder at den nye iPhone SE er den billigste iPhone på markedet.

Selvom den på det ydre ligner en iPhone 8, så har Apple skiftet en stor del af indmaden ud. Det betyder man får Apples hurtigste A13 Bionic, som er en af de absolut hurtigste mobile processorer på markedet – dog i en lidt underclocket udgave i forhold de dyre iPhones.

Kameraet skyder nogle rigtig gode billeder, og så er den blevet udstyret med hurtig opladning og trådløs opladning, som begge kræver ekstra tilbehør.

Læs også: iPhone SE 2020 eller disse 5 gode Android-mobiler

iPhone med hjem-knap og fingeraftrykslæser

En ting, som jeg ved mange vil sætte pris på, er Apples Touch ID. Hjem-knappen, som med fingeraftrykslæser også låser iPhonen op, er i Apples nyeste modeller udskiftet med ansigtsoplåsning, eller Face ID. Men i den nye iPhone SE 2020 har Apple valgt at holde fast i den gode gamle metode med Touch ID.

Så til dem der er fan af hjem-knappen og fingeraftrykslæseren, så har iPhone SE dette.

Læs også: En iPhone SE Plus med større skærm kan blive virkelighed

Det koster den nye iPhone SE

Den nye iPhone SE kommer i farverne hvid, sort og rød. Den røde er en såkaldt Product(RED)-udgave, hvor en del af Apples salg går direkte til Den Globale Fond til bekæmpelse af COVID-19.

iPhone SE kommer med tre størrelser lagerplads: 64, 128 og 256 GB. 64GB er nok til de fleste, men springet 64 til 128 GB er på kun 500 kroner, og så får man dobbelt så meget plads.

iPhone SE 2020 koster:

  • iPhone SE med 64 GB lagerplads: 3.699 kroner
  • iPhone SE med 128 GB lagerplads: 4.199 kroner
  • iPhone SE med 256 GB lagerplads: 5.099 kroner

Se også: Find billigste pris på iPhone SE

Emnets videre forløb

Ties kan hvad ties kan, men ikke i denne sag. Daniel Søgaard Hald fortsatte historien. 22/4/2020 bragte vi artiklen; En iPhone SE Plus med større skærm kan blive virkelighed – Læs den her. Se også de seneste nyheder om emnet her.