EU vil stille højere krav til batterier i elbiler
Den Europæiske Union sigter mod at sætte en global standard på det hurtigt voksende marked, når den i næste måned foreslår et sæt nye regler, der skal sikre, at batterierne i elbiler er grønnere gennem hele deres livscyklus.
EU’s miljøkommissær Virginijus Sinkevicius vurderer, at EU bliver det næststørste globale marked for batterier. Han siger i et interview, at antallet af batterier kun vil vokse i de kommende år – og at det er vigtigt, at der ikke bliver gået på kompromis med bæredygtigheden i produktionen.
Læs også: Nyheder om elbiler
Grønne batterier i biler
For at gøre batterierne mere grønne vil EU kræve:
- Mere ansvarligt indkøb af råvarer
- at der bruges ren energi i produktionen
- at der skæres i andelen af farlige stoffer
- at energieffektiviteten øges
- at holdbarheden forbedres
I øjeblikket er Asien den eneste udbyder af EV-batterier, hvorfor EU har investeret milliarder i Battery Alliance-projektet, der har som mål at kunne konkurrere dem. Ifølge skøn fra Europa-Kommissionen vil den europæiske regions batterimarkedsværdi nå op på 250 milliarder euro inden 2025 og have en produktionskapacitet, der kan imødekomme bilindustriens efterspørgsel.
Læs også: Nyt elbils-batteri holder 2 millioner kilometer
Især Tyskland og Frankrig, der er hjemsted for store bilproducenter, presser på for at udrulle en europæisk batteriindustri. Sidste år godkendte EU 3,2 milliarder euro i støtte til et projekt, der spænder over syv nationer og inkluderer industrielle giganter som BASF og bilproducenter BMW og PSA Group.
Læs også: Nyt elbil-batteri lover en rækkevidde på 2000 kilometer