Facebooks “Instagram for børn”-app møder modstand
Siden marts har man hørt rygter om en ny platform fra Facebook, hvor de vil kunne få selv de mindste børn med ombord. “Instagram for børn” skal give børn under 13 år mulighed for, at hoppe med på den populære app, men på en angiveligt mere sikker måde. Inden Facebook endnu har afsløret nogle detaljer om Instagram for børn, så råber en koalition af amerikanske justitsministre nu vagt i gevær.
Læs også: Nu flettes Instagram-beskeder sammen med Facebook Messenger
I front for koalitionen står Maura Healey, justitsadvokat i delstaten Massachusetts, som kalder den nye platform fra Facebook for skadelig for børn. I et opslag på Twitter skriver hun således:
Facebook has repeatedly failed to protect the health and wellbeing of children on its platforms. “Instagram for Kids” is a shameful attempt to exploit and profit off vulnerable people. I’m leading a letter to Mark Zuckerberg with 44 AGs to demand they abandon this plan.
— Maura Healey (@MassAGO) May 10, 2021
Healey skriver at Facebook gentagne gange har fejlet ved ikke at beskytte børns sundhed og trivsel på sine platforme. Ifølge hende, og sammenslutningen af 43 andre advokater, er platformen til for at udnytte og drage fordel af sårbare mennesker. Derfor vil de nu have, at Zuckerberg opgiver planen.
Læs også: Facebook forsvarer igen reklamesporing forud for Apples privatlivstiltag
Facebook mener ikke platformen er skadelig
Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg mener derimod ikke, at sociale medier er skadelige for børn, selvom flere undersøgelser peger i en anden retning. Lige nu må børn under 13 år ikke have en Instagram-konto, medmindre kontoen administreres af en voksen. Et instagram for børn ville kunne åbne op for dette.
“Det ser ud til, at Facebook ikke reagerer på et behov, men i stedet opretter et, da denne platform primært appellerer til børn, der ellers ikke har eller ikke ville have en Instagram-konto. Kort sagt er en Instagram-platform for små børn skadelig af utallige årsager. Advokaterne opfordrer indtrængende Facebook til at opgive sine planer om at lancere denne nye platform.”, skriver sammenslutningen af advokater, ledet af Maura Healey.
Hvad siger i til et “Instagram for børn”?