Fremtid: Mobilen erstatter kreditkort og billetter
Den teknologi, som vil gøre det muligt for dig at shoppe med din mobiltelefon, hedder NFC. Og det er en teknologi, som har mange fordele – både for dig, bankerne og andre serviceinstanser.
Nemt, hurtigt og mere sikkert
Desuden er det mere sikkert at bruge NFC end almindelige magnetkort. Som vi har set flere eksempler på i Danmark, kan folk med de forkerte intentioner kopiere dit kreditkort på få minutter. NFC har ingen magnetstribe. I stedet sidder der en chip i din mobil, som ikke kan eftergøres på samme måde.
Hvis der er en, som får fingrene i din mobiltelefon, skal personen bruge dit personlige password for at få glæde af den. Ligesom med et dankort kan personen have afluret din koden, og så kan mobilen naturligvis misbruges.
Men sker det, at du mister telefonen, er det også en stor fordel, at du kun skal ringe til ét selskab for at spærre alle dine ”kort” – nemlig din mobiloperatør. De vil sørge for at blokere dit SIM kort, hvilket betyder, at der også er lukket for alle andre kort i mobilen.
Reservebatteri kan klare et par handler
Måske tænker du på, hvad du skal gøre, hvis din mobil løber tør for batteri. Skal du så hele vejen hjem og lade mobilen op, før du kan købe ind til aftensmaden?
Ifølge Nokia er der taget højde for netop dette problem. Du kan nemlig foretage cirka en håndfuld indkøb via NFC, efter mobilen er løbet tør.
Det skyldes, at mobiltelefonen i virkeligheden ikke er helt tør for batteri, når den siger den er det. Man kan sige, at den har en lille ”reserve”, som gør, at du godt lige kan bruge den et par gange, inden du lader den op igen.
God forretning for bankerne
Det er ikke kun dig der kan nyde godt af NFC. Også bankerne har meget at vinde. Det skyldes, at den daglige kundeservice, som vedrører almindelige transaktioner, vil gå over til mobilselskaberne. Og det er en post bankerne med glæde vil give fra sig. Både fordi det er besværligt og dyrt.
NFC i Danmark om et par år
Allerede nu bruger man NFC i flere europæiske lande til billettering. Til gengæld er det kun i Asien og i dele af Amerika, at befolkningen kan erstatte mobilen med Dankortet.
Nokia kan ikke sige med sikkerhed, hvornår vi får glæde af NFC i Danmark. Men indenfor et par år skulle vi få mulighed for at bruge mobiltelefonen som togbillet, ligesom vores europæiske naboer. Shoppingsmulighederne vil komme senere.
Her på Mobilsiden.dk er vi meget fascinerede af NFC. Men teknologien åbner naturligvis også op for en masse spørgsmål, som det er vigtigt at få afklaret, inden NFC går løs i Danmark.
Eksempelvis er det usikkert, hvordan jeg står, hvis jeg mister min mobiltelefon og blokerer mit SIM kort. I så fald er der jo lukket for alle mine kort. Og jeg vil nødigt miste muligheden for at købe ind, indtil jeg modtager mit nye SIM kort.
topbillede=phone7.jpg
billede=icon-nyhed.jpg
picture=on2
picturetext=Forestil dig du kunne smide alle dine plastickort i skraldespanden og i stedet bruge din mobiltelefon både som kreditkort og som billet til offentlig transport. Det vil blive en realitet om et par år.
picturefile=simkort.jpg
cat=on
catname=default
comon=off