BlizzCon 2022 aflyses pga. dårlig omtale af arbejdsforhold
År efter år har Blizzard afholdt et eget event med navnet BlizzCon, hvor spillere kunne deltage og Blizzard havde panelsamtaler, kunne annoncere nye spil eller opdateringer til eksisterende spil og meget mere. Men det ser ud til, at Blizzard har trådt på bremsen for eventet i 2022.
Blizzcon 2022 bliver aflyst
Som man måske har hørt eller læst, har Blizzard været i reel modvind på det seneste, hvor der er blevet sat fokus på problemer med Blizzard som arbejdsplads. Selskabet har derfor fået en del negativ opmærksomhed.
Den negative omtale har været så omfattende, at man er kommet frem til, at BlizzConline 2022 måske ikke er den bedste idé.
Se også: Hurtig internet til online gaming
Selskabets energi skal bruges på at støtte teamet og udvikle spil
Selv siger Blizzard om aflysningen: “Enhver BlizzCon-begivenhed kræver en indsats fra hele virksomheden, som er drevet af vores ønske om at dele det, vi skaber, med det fællesskab, som vi holder så meget af. På nuværende tidspunkt føler vi, at den energi, det ville kræve at afholde et show som dette, er bedst rettet mod at støtte vores teams og fremme udviklingen af vores spil og oplevelser.”
BlizzConline er et online-event, der på grund af pandemien har erstattet det fysiske event BlizzCon. Online-eventet fandt første gang sted sidste år, hvor BlizzCon blev erstattet med et online-event, BlizzConline 2021, der fandt sted tidligere i år.
Se også: Bedste telefoner til gaming
Der kommer dog stadig nye spil
Med det sagt har Blizzard meddelt, at de stadig kommer med annonceringer af nye spil og opdateringer, selvom BlizzConline 2022 ikke kommer til at finde sted.
Se også: Nyheder om gaming